
Danskundervisning med Alen
ReKon tilbyder intensiv og individuelt tilpasset danskundervisning til kursisternes situationsbestemte behov.
Vi arbejder individuelt eller med små hold bestående af højst fire elever.
På den måde får du størst udbytte af danskundervisningen, med fokus på at få talt så meget dansk som muligt. Nøgleordet i undervisningen er effektiv læring ud fra dine læringsbehov, kompetencer- og ambitioner.
Vores erfaring er at vores metoder giver bedre og hurtigere danskkundskaber end ved sædvanlig undervisning.
Derfor udarbejder vi både kortere- og længerevarende undervisningsforløb og vælger det undervisningsmateriale, der passer bedst til lige netop til dig – på dit arbejde, ude i byen eller til din uddannelse. Afhængigt af dit modersmål og ønske kan undervisningen foregå på enten engelsk, dansk, fransk eller et af de eksjugoslaviske sprog.
Vi tilbyder undervisning på niveauerne DU2 og DU3. Undervisningen foregår primært i vores lokaler på Dortheavej 95, København NV, men privat undervisning hjemme hos dig og via Skype er også en mulighed.

Om Alen
Underviser Alen Meskovic (født 1977) har boet i Danmark siden 1994 og har selv lært dansk som teenager. Han er cand.mag i Moderne kultur og kulturformidling og har i de seneste 15 år arbejdet som både journalist, kommunikationsansvarlig, forfatter, oversætter, underviser i kreativ skrivning, og ikke mindst – underviser i dansk som andet sprog.
Tag kontakt med os på tlf. 29401864.